Velkommen

Brian Degn Mårtensson

Filosof, forfatter og foredragsholder

briandegnmaartensson@gmail.com

"Vi er blevet givet et liv, og derefter er der ikke nogen manual."

 

Tilværelsens åbne spørgsmål

 

De første moderne pædagogiske filosoffer (eksempelvis Locke, Rousseau og Kant) var også store politiske tænkere. Sammenknytningen af pædagogik og politik var ikke tilfældig, idet pædagogik er samfundsskabende, og altid vil være normativ. Opdragelse og dannelse er meningsløse begreber, hvis man ikke har en diskussion om, hvad man skal opdrage eller danne i og til. Dette var tidligere – med skiftende fokus – det afgørende debatfelt i den pædagogiske teori. Imidlertid har denne debat altid været kompleks og – grundet en altid ubestemt fremtid – umulig at afslutte. På denne side kan du finde holdninger til, hvordan vi kan arbejde teoretisk med sådanne grundlæggende pædagogiske spørgsmål, samt nogle bud på, hvordan vi kan handle i praksis - trods disse mange åbne og svære spørgsmål.

Seneste kronik: Debatten om folkeskolen er kørt af sporet. Sådan kommer vi videre

 

 

Fokus på faglighed. Mere respekt og frihed til lærerne. Der er efter vores mening nogle af de afgørende ingredienser for at sikre fremtidens folkeskole.

 

Siden 1990’erne har folkeskolen været i en rivende udvikling på godt og ondt. Kort fortalt har de mange forandringer været båret af diverse forestillinger om sam- og fremtiden, løbende internationale undersøgelser som Nordlæs og Pisa samt skiftende politiske og pædagogiske strømninger af national såvel som international herkomst. Noget er gået godt, andet mindre godt.

 

 

 

Fra min blog:

Mellem os

 

 

 

"Når mennesker skal bo sammen på en klode, i et land eller i et lokalsamfund, er det både naturligt og nødvendigt, at der må etableres nogle regler og normer for, hvad med man individuelt og kollektivt kan tillade sig at gøre. I de vestlige demokratier har man – bl.a. inspireret af oplysningstiden og humanismen – traditionelt tilstræbt at placere formelle, nødvendige påbud og forbud i mellemrummet mellem mennesker, dvs. de steder, hvor vores handlinger potentielt mødes i konkret form. Til gengæld kan den enkelte tænke, føle og synes, som vedkommende vil. Denne begrænsning af styring til rummet mellem os har ført os langt, og ingen kan benægte, at vi især i Danmark har formået – i hvert fald periodisk – at etablere et samfund, hvor både velstand, lighed og frihed har haft relativt gode kår.”